{ * - Michael Ambrosius Dape - * } Færdig.

[Michael Dape]

[glow=black,2,400]Michael Ambrosius Dape[/glow]

Fulde navn:
Michael Vincent Ambrosius Dape
Kaldenavn:
Mike
Køn:
Dreng
fødselsdag:
6/6
Årgang:
6^th
Kollegium:
Slytherin
Stav:
Mikes stav er skabt af rødt red wood træ, derefter malet sort. Som den vigtige ingrediens har den blodet og giften fra en basilisk og knust varulve tænder i. Den er utrolig flot og meget detaljeret med en slange som snorer sig rundt om den. Slangen er udskåret ud af slangeskind fra en diamantfarvet serpen slange som der siges kun at findes nogle af 80 tilbage af i verden. De lever i de mørkeste skove i Bulgarien og de er ekstrem dyre at skulle købe.. Der findes nemlig kun 6 i fangeskab. Skindet på slangen er ligeså hårdt som diamant.
Den er 17½' lang
Nationalitet:
England, mere præcist sydlige London.
Blodstatus:
Fuldblod

Udseende:
Hår:
Mike har noget ekstremt tykt hår, det er ikke specielt langt. Det er ekstrem pjusket og er en bladning af blond og mørkt.
Det er sjældent Mike som sådan sætter det, dog vælger han tit blot at kører en hånd igennem og så pjuske det. Hans hår ligger tit i tykke dreads-lignede lokker omkring. Det er dog ikke dreads! Dog nogle meget tykke lokker!
Øjne:
Mike har nogle blonde øjne som er utrolig smukke og intense, de er charmerende og man kan fuldkommen leve sig ind i dem og forsvinde. Der er dog det enkle problem, man kan nogen gange skimte det som folk helst ikke vil se i personer i hans øjne. Så hans blå øjne bliver nogle gange mere grønlige når det er noget han begærer, hvilket kan undrer mange.
Kropsbygning:
Mike er ikke tynd, men han er heller ikke tyk eller ekstrem muskuløs. Han er derimod veltrænet og flot bygget, med en flot krop som ser sund og flot ud. Han er dog stadigvæk bleg i forhold til mange andre. Man kan godt undre sig over modermærket ved underarmen, som ligner en slange med åben mund, dog er det kun de færreste som ved han har det.
Hudfarve:
Mike er utrolig bleg, og dog passer det godt til hans ansigt og krop.
Tøjstil:
Michael går primær i jakkesæt og ser utrolig flot og elegant ud. Det hele går i et og han ser ekstrem fin og velhaven ud. Han kan dog stadigvæk finde på at gå rundt i den traditionelle skolekappe, dog forekomme det sjældent nu om dage. Samtidig kan han dog også finde på bare at gå i andet pænt tøj, det skal tit være noget som står ham værdigt. Noget flot og så må det gerne skille sig ud og være en smule prægende. Mike har rundt om armen et læderrem hvor der står noget på et sprog som kun de færreste kender, det eneste man muligvis man kan forstå er Dape som er Mikes efternavn. Endnu en ting som får ham til at skille sig ud, er guldringen rundt om hans finger som har en sort diamant i.

Resten:
Interesser:
Mikes interesse er ekstrem bred og han har er uhyggelige interesseret i alt, dog er der et emne som overstråler alle andre. Mørk magi generelt, men ikke bare mørk magi.. Helst det mørkeste af det mørke.. Samtidig er han som enhver anden teenager en type som er interesseret i at have en omgangskreds, og være populær, men ikke af de grundlag at have venner, men derimod med andre årsager.
Det med piger er da også noget han interesserer sig for, men det er ikke noget han går så meget op i. Der er andre ting som han hellere vil have. Hvis han endelig skal have en pige, skal det være en pige som er ham værdig og kan nå hans status på en måde, selvom der kun er to-tre piger som kan det og de er stadigvæk ikke på hans niveau.
Kan lide:
Magt, magten over individuelle personer, sig selv og sine egne evner.. Sit blod og blod linje. Idéen om udødelighed
Kan ikke lide:
Den normale menneskelig krop, tanken om at skulle dø.. Fejltagelser, når noget ikke bliver gennemført.. Muggel fødte og halv blods.. Fuldblods som ikke opfører sig som fuldblods. Generelt mennesker... Folk som opfører sig helligt.. Folk som har det hele i munden og ikke kan udfører det de gerne vil, folk som frygter at lade ting stå i vejen for dem.
Største frygt:
Det eneste Mike rigtig frygter er døden og han anser det som en menneskelig fejl.
Største drøm:
At være mægtigere end nogen nogensinde har været. Hvis han stod foran drømme spejlet ville han se sig selv som den magtfuldeste troldmand nogensinde.

Patronus:
Mikes patronus tager form af en ekstrem stor slange.. Nemlig en basilisk

Boggart:
Døden.. Ham som død... En menneskelig fejl..
Amortentia dufte:
Amortentia har en meget sød duft, og dog kan man nænne goldhed og noget som ikke kan beskrives, men det river i næsen når man dufter.
Evt. race:
Slangehvisker. - Har fået tilladelse
Forældre:

Mor: Isabella Ambrosius - kender han ikke, men indlagt på London Asylum.

Far: Heath Dape - ukendt.
Søskene:

Rufus Dappe - 30 år. - død - arbjedede som vice minister i ministeriet
Dyr:
Hemmelighed
Kost:
Spcielt lavet til ham af Nimbus. En Nimbus Dape(læs bg for historie)

Personlighed:

”Handsome, charming, talented and powerfull.. A dangerous combination young Dape”
Det var kommentarerne første gang Mike snakkede med rektor.

{Not as so many others}

Modsætning til resten af Slytherin og generelt alle folk som går på Hogwarts, søger Mike aldrig venskaber eller romancer. Han passer sig selv og sine mål. Han er en person som også er kendre som en ”loner”. Han kommunikerer dog stadigvæk med en masse, mest af grunde fordi folk ser op til ham. På den måde at skabe såkaldte ”tilhængere”.
Dog nyder Mike på mange måder stadigvæk mere sit eget selvskab end andres. Han nyder især stilheden, når man er alene.

{Blood... Pure Blood}

Den mest basale ting som gør at Michael virkelig føler sig hævet ove alle andre er at hans blodlinje. Hans blod er rent og ædelt, det er mere fornemt end den ældste fuldblods familie.
Derfor føler Mike sig også mere som en fuldblods magiker og det gør selvfølgelig at han ser stort set alle andre som udskud. De fleste ser han som intet værd, det er lige gyldigt om det er fuldblods magikere eller muggler. Han hader dog især muggler. Halv-blods er dog det værste, du er hverken af ædel slægt, men du er heller ikke en ynkelig muggler, derimod bare en eller anden gade krydsning. Han ynder dog ikke at være uhøflig over for dem, men derimod kan de bare ikke føle sig for sikre i hans selvskab. Men skræmmende nok er han venlig over for stort set alle elever på Hogwarts.

Samtidig forstår han ikke hvor ynkelig Slytherin er blevet kommet, nogle af de største troldmænd har gået der heriblandt Lord Voldemort. Så er det en af tidens største troldmænd som har grundlagt det. Nemlig Salazar Slytherin,
Michael mindes at den hvide og blege hud som indikerede slanges blod i årene var der. Nu om dage er folk solbrune.. Det er en fejltagelse!

{Silent.. My time has come}

Talent medfører ofte at lærende har et øje for en, og så sandelig lærende har et øje for Michael. Når man er en elev med top karakterer i alle fag, så bliver man også rost til skyerne, samtidig med man er gode venner med størstedelen af dem og er især god til at ”fedte” for dem.

Michael har især den fordel at udover at være uhyggelig god til alt inde for den magiske verden, så er han yderst veltalende og har taleevnerne på sin side, ingen elever og de færreste lærer siger ham imod.

{Insanity – Genius … It's to close to eachother}

Med sine imponerende evner som overskrider alle eleverne på hogwarts evner, så har den unge Michael Vincent Dape fået sig en gruppe tilhængere som lærer af ham, får ikke undervisning, men observerer hans træk. Ofte ser de ham som leder, på grundlaget af at han er den som han er, en dominerende faktor på skolen, samtidig er han manden som kan få dig ud af problemer.

Michael er kendt for ikke at være direkte manipulerende, men mere indirekte manipulerende. Den sødeste huffelpuff elev, vil begå den grusommeste handling hvis Michael vil have det, ud over sine talegaver er Michael mester i besværgelser som kan erstattet minder hos en anden person, samtidig med at han ved hvordan blandt andet Imperius forbandelsen virker.

{I follow my own way}

Ligesom andre store troldmænd, bliver Michael ofte spurgt hvad han vil når han engang går ud af Hogwarts. Svaret er altid simpelt og meget lige til ”I for at se”.
Michael talent i at være uhyggelig lærernem og opfange meget hurtigt ting som han ikke burde vide. Hans talent for at skabe besværgelser, forbandelser og andre ting. Så er hans muligheder uendelige.

Modsætning til mange andre med talent, lader Michael ikke noget stå i vejen for sig, hverken familie, venner eller andre. Dem som vinker forkert til ham, kommer ofte ud for et uheld. Og i sidste ende selvom de fleste ved at det er ham, så får han ikke skylden.

På mange punkter er Michael en skræmmende person, men uhyrlig høflig og charmerende.
Han har altid en grund til at være høflig over for lærene, som han ikke i bund og grund ikke bryder sig om.
Alt hvad han gør er en del af en større plan, han manipulerer med folk, han gør hvad han vil og intet står i vejen for ham. Alle som ved hvem han er, står ikke oprejst i særlig lang tid. Alle andre for skylden for hans handlinger og alt skal være fint i følge ham.
Som Rektor Malwin Hammelton meget pænt sagde..
"Sandelig hr.Dape er talentfuld, lige meget hvad man sætter ham får så klarer han det. Han er uhyggelig lærnem og han har allerede et biblotek af magi i hovedet som en auror.. og hans oversigt over forbandelser og besværgelser er alt for stor i forhold til hans alder.."


Historie:

Kom lad os dykke sammen ned i mindekaret Sir.” sagde Mike med sin altid høflige og charmerende stemme. Han smilte venligt til Rektor Malwin og viftede kort med sin stav, og lod sit minde falde ned i karet.

_______________________________________________________________

Klokken var 6:06 den 6/6.. Solens stråler var først lige kommet til syne i yderkanten af London. Fugten havde lagt sig tungt på græsset uden for en stor grålig bygning, hvor man hører et skrig derinde fra. På det store skilt som stod ved siden af hovedindgangen stod der
London Asylum.. Det var mere kendt som en sindssygeanstalt for utrolig farlige og sindssyge mennesker. Her var en kvinde ved navn Isabella Ambrosius som lå og var i gang med at føde, grunde til hun var derinde var ukendt. Hun var bare blevet ekstrem sindssyg og havde dræbt 6 personer dog ukendt hvordan hun gjorde det.
I løbet af nogle timer havde hun født en velskabt lille dreng, som blev taget fra hende med det samme.

Det eneste Isabella fik lov til var at navngive sit barn. Michael Abrosius Dape.. Dape kom fra hans far som Isabella kun havde set en gang, hvor han gjorde hende gravid..


Michael Abrosius Dape voksede op på et børnehjem og her lærte han som så mange andre magiker som gik rundt i muggler områder at han var speciel, han kunne få folk til at lystre ham og skade dem og meget andet.

I alderen af 9 kom en person ind ved navn Rufus og adopterede ham. Han hørte ikke et ord fra personen som havde adopterede ham.
”Hvem er du? Siden du adopterede mig?” spurgte Michael og så på ham med nogle tomme kolde øjne, hans stemme indeholdte ingen former for følelser.
Personen stod blot i sin store stue og trak en krogede stav frem og viftede med den, hurtigt fløj en kedel hen med noget vand, så den begyndte at koge.
”Jeg kender til dine evner..” sagde han med en rolig og høflig stemme.
Michael så forbløffet på kedlen som lige var fløjet over hovedet på ham, og nu hang pænt over kaminen.
”Hvilke evner? Og hvordan gjorde du det?” spurgte han med begær i øjne, hans øjne skimtede engang imellem grøn nuancer.
Rufus hældte et glas med whiskey op og satte sig og så på ham.
”og så er jeg din storebror..” tonen var venlig, og han sendte Michael et smil.
Ordene jeg er din storebror fik hans øjne til at stå vidt åbne.
”Jeg er enebarn.. Mine forældre er døde..” sagde han tomt og vendte sig om.. Michael havde aldrig hørt noget om sine forældre, kun lederen af børnehjemmet sagde engang til ham at de var døde, hvilket resulterede i at en af de andre børn blev sendt på skadestuen med en 3 grads forbrænding over hele kroppen. Michael så aldrig drengen igen.
”Jo, det har du skam. Dine forældre lever. De er dog sværre at få fat i..” sagde han og svingede med den krogede stav igen, hvorefter en række tallerkner kom ind med mad på.
”Du må være sulten med alt det forfærdelige mad du får på børnehjemmet.” sagde han og skubbede tallerkenen frem til en plads over for ham.
Michael vendte sig om og fandt igen det med staven spænde. Han gik med rolige skridt hen mod ham og satte sig og så på ham.
”Så du er min bror.. Fortæl hvordan du gør det med staven..” sagde han hurtigt og interesserede sig ikke for maden, .. Han så facineret på staven og greb hurtigt ud efter den og sagde så
”Er det sådan du gør?” sagde han med begær i stemme, hvorefter han hurtigt svingede staven og pegede den mod ham. Et lysglimt fra staven fløj ind i Rufus som blev sprunget ind i væggen, et maleri faldt ned over ham.
Det var først nu Michael lagde mærke til værelset, han havde indtil da været for opsat på at finde ud af hvem denne person var, men nu så han på billederne som bevægede sig, en fjerkost som fejede af sig selv. Michaels øjne blev pludselig grønne og han lyste op ikke af glæde, men mere af mugligheder. Han så over på sin bror som lå på gulvet..
”Charmerende..” sagde han tomt og gik med rolige skridt hen mod ham med staven hængende ned langs siden.
”Imponerende..” sagde personen lå ned.. Rufus rejste sig op og så på ham.. Han rystede sig lidt så alt støvet kom af.
”Ja det er staven..” sagde Rufus og hev staven ud a hånden på Michael, hvis grønne øjne blev normale igen, de klare blå øjne.

_______________________________________________________________


I følgende år lærte Michael alt hvad Rufus kunne viderebringe af sin viden omkring den verden de levede i. Michael lærte ministeriet at kende, hvem var hvem og hvad folk gjorde og han lærte om Hogwarts skole. Michael blev bekendt med ministeren for magi, men det var nu mere fordi hans bror var vice minister. Michael fandt hurtigt sit naturtalent for at smigrer sig ind hos folk, samtidig fandt han ud af hans talent for at lærer magi.

En sen aften da Michael var 10 var Rufus og ham på en tur til det sydlige Bulgarien, en aften hvor Rufus var ude gik Michael en tur i skoven. Hans blik vandrede rundt på de forskellige ting i skoven, pludselig så han noget bevæge sig. Michael gik roligt mod det, og pludselig kom en diamant farvet slange frem. Michael så på den, og hørte den hvisle, men den hvislede ikke.. Den snakkede til ham.. Michael så underligt på den og sagde så
”Jeg forstår slanger..” han smilte og slangen nikkede på hovedet..
”Kom med mig.. Manda..” sagde han og holdte armen frem..
Slangen snurrede rundt hans arm og rundt om hans hals. Han rejste sig og begyndte at gå mod sit hotel..
Endnu en evne afsløret.. Han var slangehvisker..

Michael valgte at fortælle sin bror om det, som dog svarede ganske roligt og forstående.
”Vores mor.. Ligger på London Asylum.. En galeanstalt.. Hun er i vores verden dømt for seks mord.. Da hun var gravid med dig, blev hun bidt af en Basilisk, eller retter sagt Basilisken havde åbenbart valgt at bide hende, så hendes arm blev kvæstet..
Hun og far var på tur i Ukraine, og så blev hun bidt, hvis ikke far havde bragt hende til et hospital ville hun ikke havde overlevede.. Dog var problemet blot, at muggler ikke har midlerne til at redde mod Basilisk bid, de reddede hende men hendes psyke blev smadret og hun blev skingrende sindssyg. Først dræbte hun far og så en masse andre.. Nå men.. Lægerne konstaterede at der som sådan ikke var et problem med barnet, men problemet lå i at giften nu var en del af mors blod, og derfor overførte man også slangens blod i dit blod. Så du har faktisk slangeblod i årene..”

Denne nyhed gjorde Mike så stolt over sit blod at nu mærkede hvor meget han hørte til Slytherin. Hans familie stammede derfra, hans blod var fyldt med slangeblod. Det blev mere og mere interessant at snart skulle på Hogwarts.

Tankerne kredsede snart kun om brevet som skulle komme.. Der gik flere og flere dage... Trængslen til at skulle have brevet blev snart for stort.. Indtil en aften, hvor Rufus og ham skulle til middag sammen med ministeren for magi og rektor for Hogwarts.

Denne aften var første gang Michael mødte ham, og allerede nu så Rektor Malwin massere af muligheder i den unge Dape. Det var også aften han fik brevet.
Følelsen af begæret for at kunne lære endnu mere magi og blive fuldkommen, blev langt om længe indfriet.

Det var også aften hans Sepan slange manda skiftede ham.. Så nu havde han diamant ham.

_______________________________________________________________________

{~Turen På Diagonalstrædet~}

Med brevet så skulle man have alle skoletingene, så turen til Diagonalstrædet var naturlig og med en så rig person som Rufus med sig, fik man kun de bedste ting. De bestilte en speciel lavet Nimbus til ham, som hed Nimbus B. Samtidig med skulle han ind og lave sin stav.
Han brugte 3½ time på at prøve forskellige tryllestave, indtil han pludselig følte den følelse hvor man mærker noget som tilhører en, noget som er en del af en.
En 17' rød stav. Mike så på Olivanders og lagde slangeskinnet, og bad ham om at lave hans stav om.

Den var færdig i løbet af dagen og så har han sin nuværende stav..

{~Første År på Hogwarts~}

Det første år på Hogwarts var som at komme til paradis, her lærte man alt hvad man ville.
Her skaffede man sig sin grund viden, men det var skam ikke det han ville. Michael var allerede i første år bedre end tredje års eleverne og hans evne til at gøre sig populær blandt elever gjorde det meget bedre for ham. Hurtigt var Michael en af de populæreste elever på Hogwarts, alle de ældre elever fik øje for den her unge elev, som var veltalende og lærernes ven. Han gjorde sig hurtigt mærket som en perfekt elev som havde top karakterer i alle fag.
Det var også året, hvo han fandt ud af hvor hans mellemnavn stammede fra.. Derefter holdt han tæt med sit mellemnavn
og lod ingen vide han hed det.

Det var her han startede en lille klike af mennesker som fulgte ham og så op til ham, skræmmende nok var det ofte ældre elever.

{~Andet År på Hogwarts~}

Det andet år på Hogwarts var mere kaotisk end normal, der var pludselig mange ting som man skulle se til. Forventningerne blev højere til Michael og han fik flere folk som han blev såkaldt ”venner” med. Det var også året hvor Quidditch kaptajnen kom og spurgte om han ikke ville med på holdet og spille angriber.
Han første sæson som Slytherin angriber og han kom på en anden plads som top scorer kun overgået af anden Slytherin elev.

{~Tredje År på Hogwarts~}

Lige inde starten på det tredje år døde Rufus Dape i deres hjem, ingen vidste hvordan det skete. Det var et stort mysterium som også gik over og blev en del af skole året, mange lærer og elever spurgte ham tit om hvad der var sket, mest af alt fordi Mike ikke virkede overhovedet ked af det. Det var også så heldigt at Michael fik overført alle pengene fra sin brors konto over til hans.
Dog valgte Mike ikke at stille op til Quidditch. Det var også året hvor han for alvor bevidste sine evner som magiker, lærende forstod ikke hvordan han kunne alle tingene som de felste 5-6 års elever knapt kunne.

{~Fjerde År på Hogwarts~}

Det fjerde år var for alvor der hvor Mike slog sig igennem som mr.perfect. Han tog maximum fag og fik en tidsvender, og han havde top karakterer i alle fag.
Flere og flere folk så op til ham, og Mike blev mere en rollemodel for flere og flere folk, ældre var sammen med ham som hans små hunde, alle andre så op til ham og fulgte ham. Mange lære spurgte hvorfor han ikke valgte at komme ind på Quidditch holdet igen, Slytherin havde ikke vundet noget siden han sidst var på holdet.
Mike smilte dog bare og sagde, hvis man ikke var god til noget skulle man ikke gøre det.
Mange mente at det var tragisk, mest af alt fordi han også var talentfuld inde for Quidditch..

{~Femte År på Hogwarts~}

Det femte år var endnu et år af storhed, endnu et år hvor han blot lod sit navn vokse. Hans bekendt skab med folk inde for ministeriet blev større, hans navn blev ikke blot ekstrem kendt inde for Hogwarts, men nu også ude for. Han kom i aviserne som den magiske verdens største talent på størrelse med Dumbledore og andre så store troldmænd. Det var også året hvor han skulle tage U.G.L'er og ikke noget nyt, fik han top karakterer i alle sammen.

{~Sjette År på Hogwarts~}

We will wait and see..

CELEB: Alex Pettyfer

[Rektor Malwin Hammelton]

,.- TILLYKKE-.,
Profilen er godkendt.