Post by C. Jade Harrison on Aug 4, 2009 22:50:18 GMT 2
//:Cathryn Jade Milwaukee Harrison:\\
[/size][/font][/color]
Fulde navn:Cathryn Jade Milwaukee Harrison
Kaldenavn: Jade [Hogwarts]eller Millie [Familie]
Køn: Pige
fødselsdag: [3/10]
Årgang: Sjette årgang.
Kollegium: Gryffindor
Stav: Af lyst Kirsebær træ 10 tommer, med en kerne af bjergluft og stjernestøv – bedst til [offensive]besværgelser
Nationalitet: Amerika
Blodstatus: Fuldblods
Udseende:
Hår: Hendes bølgede, voluminøse hår er hendes bedste accessory. Hendes Mor har altid sagt, at det var vigtigt med flot hår, for du kan altid dække et blåt øje eller en bums med lidt svip og svup, men dårligt hår er ikke lige sådan at komme af med.
Derfor svinger hun de brune lokker med stolthed og de smidige skulderlange krøller ses da også sjældent sat, da det er flottest løst og frit. Hendes pandehår er øre langt, og delt i en blød svingende bevægelse på venstre side af hovedet.
Øjne: Åbne brune øjne med lange, brune og buede øjenvipper. Hun bruger sjældent megen øjenmake-up, men en svagt glitrende lys farve fremhæver hendes lidt sovekammer-agtige look.
Kropsbygning: Jade er en meget smidig og stærk pige. Hun har efterhånden udviklet sig til en ret blød og varm ung kvinde, med flotte former. Puperteten har dog også betydet at vægten har været et problem for hende, og hun er ingen ultra-skinny model, ”men når enden er god, så er alting godt” som hun siger, med et glimt i øjet.
Hudfarve: Hendes hud er mat og jævn. Hun kan godt se lidt bleg ud imod det mørke hår, men når først solen kommer frem, får hun en dejlig varm glød, som holder godt ind i efteråret. Som alle andre teenagers kan hun have problemer med uren hud, men med en almindeilg god hygiejne har det aldrig været et problem for hende at holde huden fejlfri, blød og frisk.
Tøjstil: Jade’s tøjstil er meget simpel og klassisk, jeans og farver i sort, hvid, marine blåt og blod rødt. Ikke for stærke farver, og helst noget som ikke sidder for løst. Det skal dog siges, at det ikke er så vigtig af hvad klæder Jade bærer, hvad der gør hendes stil virkelig unik, især fordi hun så ofte bare bærer skoleuniformen, er hendes sko og øreringe. Hun har en tydelig hang til lange spraglede og glimtende øreringe, og høje, moderne og specielle sko, pumps eller ballerinaer.
Resten:
Interesser: Sport
Kan lide: Opmærksomhed, Quidditch, Øreringe og Sko, Botanik, Kold Yoghurt, Drenge, Følelsen af Indflydelse og en God Cat-fight.
Kan ikke lide: Overraskelser, At tabe, Offentlig Ydmygelse [at Græde], karry, at Føle Sig Dum, for Mange Små og Søde Dyr.
Største frygt: At blive Invalid og Ude Af Stand til at Bevæge Sig, eller at Brænde Ihjel.
Største drøm: At Leve et Nemt og Ukompliceret Liv. – Officielt -> en karriere indenfor Quidditch eller uniforms design.
Patronus: Endnu Uopdaget [formegentligt en Alligator]
Boggart: En aggressiv, bevægende ildebrand med ansigterne af indbrændte, forkullede, men levende mennesker [sjældent nogen særlige personer].
Amortentia dufte: Skrællet appelsin, gran og en svag undertone af gamle bøger – dette minder hende om sin første jul på Hogwarts og hendes første kys.
Evt. race: -
Forældre:
[[Cathryn Milwaukee – 42 år, offentlig politiker, Amerikas Ambassadør. Hun er en stærk og stædig men kærlig kvinde, meget højreorienteret konservativ. Cathryns fjerneste forfædre menes at tilhøre en indianer stamme fra staten Wisconsin, der af navnet – Milwaukee.
[[Jordan Milwaukee Harrison – 45 år er den feminine og ærbødige halvdel af ægteskabet. Han er en tidligere, ydmyg flittig torldmand, men har lagt magien lidt på hylden, og nu er de domme som hans skrivemaskine den største magt han har i form af reportering og arkivering i Azkaban.
Søskende: Jade er tredje barn af 5. De to ældre søskende, er graduerede troldmænd, begge fra Hogwarts den anden fra en tilsvarende skole i USA. Mere information om hver søskende vil komme.
Dyr:-
Kost: kommer.
Personlighed: Jade er en ildsjæl – ironisk eftersom hun er panisk angst for ild. Jade er styret af stærke følelser og har en utrolig stærk vilje. Selvom hun ikke rigtigt har et egentligt mål med sit liv i det større perspektiv, så sætter hun kanstant nye mål og små udfordringer for sig selv.
Jade er en aktiv pige, og elsker at være udenfor. Selvom hun er meget overfladisk og går op i sit udseende, og næsten endnu mere andres udseende, så føler hun sig aller bedst tilpas med mudder op til knæene og driv vådt hår. Hun er lidt af et naturtalent til de fleste sportsgrene, endda også mugglersport. Det betyder også at hun har været drengenes ven, og det først er på 5. År at hun opdagede drengene måske havde skjulte hensigter når de forslog at baske til en boldt eller to en sen eftermiddag.
Jade hader overraskelser, måske mest fordi hun ikke ved hvordan hun skal takle dem. Hun er typen som græder af fysisk smerte men hvor fornærmelser og komplimenter preller helt af på. Hun er brutalt ærlig, og lægger ingen fingre imellem med noget. Faktisk så nyder hun tit, at se hvad sandheden gør hos folk. Jade er dog sjældent så modbydelig og udspekuleret, hun vil hellere lukke de veldrejede tøser, eller drenges, beskidte munde med en ren højre eller en besværgelse.
Jade er ikke sprudlende intelligent, hvilket også betyder hun har det med at trække flere point fra kollegiet end hun lægger til. Det gør dog ikke så meget for hendes popularitet, for den vinder hun tusind gange igen på Quidditch-banen.
Og lige præcis denne popularitet er noget som for nylig har taget meget af hendes interesse. Med hendes bedste veninde, Pedias Cromwill, i spidsen har de to stædige piger opbygget en social omgangskreds som siger spar to. De gode gamle dage, hvor Slytherin pigerne var eliten, er forbi. Linierne for hvad der er godt og ondt er total udtværet og tiderne har skiftet. Nu er det tid til nye boller på suppen og … overraskelser.
Historie:
For hver gang man ånder ud, så dør der et menneske, men når man trækker vejret ind igen, så fødes der et nyt.
Længe turde Jade ikke engang, at tænke på alle de som døde og fødtes den nat i Tokyo. Hendes mor skreg og hev efter vejret i tyve stive timer, før hun udmattet kunne synke tilbage hospitalssengen med lille baby Millie i armene. Nu ved hun jo godt, at det bare er et ordsprog – en tommelfingerregel. Ligesom, at det heller ikke nødvendigvis regner i Spanien, når man ser en snegl.
Jade havde en lang barndom. Hendes søskende var hendes venner, for det var for svært at få rigtige normale venner når de flyttede så meget. Hendes mors arbejde tog dem med til alverdens steder. Hun sagde, at uanset hvor de kom hen, så ville de være hjemme. Ligesom med ordsproget om alle de døde mennesker, forstår Jade også nu, at det var fordi hun var ambassadør, og at de altid boede på et lille stykke af Amerika. Det var faktisk lidt kedeligt at tænke på, for så havde hun jo i princippet kun boet i Amerika..
Hendes ældste brødre drillede hende meget, og oftest hudløst men kærligt. Især for hendes flyvkse drømme og kreative tanker. Eftersom de alle var hjemmeskolet og selv kunne bestemme hvornår der skulle laves lektier og hvornår der skulle lejes, havde hun meget tid til at tænke. For eksempel tænkte hun meget på, om hun kunne redde liv ved at holde vejret, eller om kaninerne i Spanien druknede når det regnede så meget hele tiden.
Hendes to ældre brødre blev gamle nok til at starte i den rigtige skole. I den skole hvor man lærte ting, som man ikke kunne der hjemme. De flyttede tilbage til Amerika – det rigtige af slagsen, og hun så dem kun til jul.
Det var et mærkeligt ansvar pludseligt at være den ældste. Hun voksede med ”ansvaret”, og hun voksede langsomt ud af sin drømmeverden og ind i den rigtige. Hun opdagede hvor speciel hendes familie var og, at der var noget som hed racisme. Både internt imellem mennesket, men også på tværs af troldmænd og .. mugglere.
Der var en ubegrænset tryghed af at være en del af så stor en søskende flok. Hun fik lov til at være sig selv, og det var noget af en særling hun udviklede sig til. Selvom hun stadig tonsede der ud af, så snart hun satte en fod udenfor døren. Så hun også den største, men nok også den mest rodede, troldmandskort-samling i HELE familien, og hun legede længe – til tider flere uger – på at koge maidens kryderier sammen voksen-eleksirer og maling og hårfarve og alt muligt.
Jades ungdom var fri. Hun havde ingen skemaer og ingen forventede noget af hende. Det var kun hende selv hun kunne skuffe, men hun var også en hård kritiker. Jade rynkede på næsen hvis andre fortalte hende hvad hun skulle gøre eller hvad hun skulle nå. Rutiner var kedelige, og nok mest på grund af at de altid flyttede så meget, trippede hun altid efter at noget nyt skulle ske.
Jade husker ikke hendes første magiske uheld. Det var ikke noget særligt.. Noget der bare kom af sig selv og hun mistænker sine forældre for at have lagt endnu mindre mærke til det end hende. Det var vel også bare en selvfølge. Hun var jo faktisk indianer. ”En lille heksedoktor” sagde hendes far. Til gengæld husker hun tydeligt dagen. ..
Hendes mor var atter blevet forfremmet. ”Nu er jeg den bedste” havde hun sagt. Jade havde spurgt om det var vigtigt, om hendes mor var glad for det. ”Ja.” Havde hun sagt. ”Det er noget særligt at være den bedste.” - noget særligt, havde Jade tænkt – ”Det er den lykkeligste dag i mit liv” havde hun så kvidret. Senere overvejede Jade, om hendes mor virkelig havde ment det. For alle andre mødre sagde, at deres bryllupsdag var den lykkeligste dag i deres liv…
De var flyttet til England denne gang. England var i Europa, ikke langt fra Spanien. Der gik nogle år, og så skete det. Det som alle lagde mærke til. Det var Jade’s tur til, at komme til den rigtige skole. Hun glædede sig. Endnu mere end hun glædede sig til sin elvte fødselsdag det år. Men hun havde jo heller ingen idé om, hvad skole indebar.
Første år på Hogwarts
Jade opdagede hurtigt den barske virkelighed hvor hun pludselig var helt alene. Forladt og uden sine søskende. Først faldt ”skole” ikke i hendes smag. Der var så meget de skulle nå, og så mange som sagde hvad de skulle. Selv børn, bare nogle som var lidt ældre, fortalte hende hvad hun skulle gøre og ikke skulle gøre.
Hun fandt dog hurtigt en at følge. En som fortalte hende, at hun skulle lægge torldmandskortene på hylden, og en som ikke skulede til hende når hun igen sagde læreren imod eller sodede kedlen. Pedias Cromwill var også hende som lokkede Jade med op på biblioteket den juleaften. Den bedste juleaften i hendes liv – af hvad hun da vidste.
Andet år på Hogwarts
Det utænkelige var sket. Jade begyndte at vænne sig til skolens skema, og trygheden i at vide hvad hun skulle den næste uge, og den næste uge igen. Da hun kom tilbage fra ferien, var hendes hår blevet længere, og hendes knæ gjorde ondt fra vokseværk. Hun var mere bevidst om hvem hun snakkede til, og hun blev endnu mere ligeglade hvem hun langede en flad. Hun var dog blevet mere opmærksom på konsekvenserne af hendes handling, og de fleste af hendes følelsesudbrud fik afløb på Quidditchbanen i stedet for i gangene.
Tredje år på Hogwarts
Jade begyndte at priotere sin tid, og mange af skolefagene røg nederst i bunken. Dog ikke de traditionelle hadefag for både botanik, eliksir og mugglerstudier blev i interessere ligesom besværgelser og forvandling.
Al den tid hun så fik til overs blev brugt på banen eller arm i arm med Diva, som efterhånen lod til at give drengene lidt mere opmærksomhed end Jade.
Fjerde år på Hogwarts
Da Jade kom tilbage den sommer forstod hun Diva noget bedre. Hun oplevede sin første forelskelse, og i det hele taget var det et år af succes både på banen og akademisk, hvor hun blev en af top eleverne både i botanik og besværgelser.
Femte år på Hogwarts
[bblockquote]Kærester kom og kærester gik. Jade havde travlt dette år. Hun blev for første gang udnævnt holdkaptajn for Gryffindors quidditchhold, og der gik længere og længere tid imellem, at hun fik skrålere fra sin mor, som brokkede sig over hendes slagssmål og problemer.
Det var også den første jul hun holdt der hjemme, efter at hun var startet på Hogwarts.[/blockquote]
Celebrity: Sophie Bush
Andre karaktere: -
Andet: Hun spiller som basker på Gryffindors Quidditchhold.
[/color]
