Post by Melodée Cholé Martin on Aug 8, 2009 22:37:18 GMT 2
Fulde navn: Melodée Cholé Martin
Kaldenavn: Af sine bedsteforældre blev hun kaldt Cholé, af forældre var Melodée og af venner er der frit valg, kun fantasien sætter grænser, men Melo eller Dée er de mest brugte.
Køn: Pige.
Fødselsdag: 01/01
Årgang: Årgang 6. (Men hun er 17 år.)
Kollegium: Hufflepuff
Stav: Træsorten er lind, med en kerne af enhjørningehår. Staven er 13 1/2 tomme lang og ganske diskret, uden pynt.
Nationalitet: England
Blodstatus: Mugglerfødt
Udseende:
Hår: Melodées hår har en naturlig, mørk blond farve, og krøller i store, fine bølger. Da hun startede på Hogwarts gik det hende kun til omkring skuldrene, men det er vokset og går hende nu til omkring midt på ryggen. Hendes pandehår er langt og skubbet til den ene side, og hun sætter ofte sit hår i en enkel frisure, med pandebånd. Men det hænner også, at hun bare lader det hænge.
Øjne: Melodées øjne er lyse grå-brune. De er hverken rigtigt grå eller rigtig brune, men et sted lige midt i mellem. Melodées øjne er døde. Hun lever i en sort verden, for hendes øjne ser ingenting. Engang gjorde de, men det er længe siden, og hun har vænnet sig til, at være blind nu.
Kropsbygning: Melodée er lille og spinkel. Hun er godt en meter og halvtreds, og hun vokser ikke mere, så hun vil altid være så lille. Udover hendes højde er hun også meget spinkel, hvilket gør, at hun på afstand ser meget yngre ud end hun er. Hun er ikke særlig stærk fysisk, heller, selvom hun har hvad der skal til, for at slæbe sin taske gennem hele Hogwarts. Hendes former er ikke de mest fremtrædende; hun har en smal midje og smalle hofter, mens hendes barm heller ikke er den største. Hun bevæger sig som en skovalf, lige så net, yndefuld og elegant.
Hudfarve: Melodée går ikke i sol eller bruger selvbruner; hun holder bare af at sidde nede ved søen og mærke solens stråler i sit ansigt, derfor har hun en fin lysebrun farve. Derudover er hendes hud meget blød, fordi hun altid sørger for at pleje den med diverse cremer, og så er hun ovre sine bumser, hvilket ikke er et minus for hendes hud.
Tøjstil: Melodées tøjstil er meget feminin, ligesom resten af hende. I skoletiden holder hun sig selvfølgelig til sin skoleuniform, hvor farvede indlæg afslører, hvilket kollegie hun hører til. Men når skoledagen er ovre og det bliver aften, skifter hun tøj. Så holder hun sig til mugglertøj, som hun jo er vokset op med. Hun ifører sig oftest en trøje i vilkårlig farve og snit, men aldrig for nedringet, med et par bukser eller en nederdel til. Hun holder også af at gå i kjoler, men det er mest om sommeren. Hun har altid nogle veninder med, til at hjælpe hende med at vælge, da hun ikke selv kan se farverne. Det bliver ofte noget værre rod hvis hun selv har sat det sammen.
Resten:
Interesser: Melodée holder meget af at synge, og hun er faktisk helt god til det, men bruseren er hendes eneste publikum. Desuden har hun danset standarddans i nogle år, hvilket hun også synes er meget sjovt, selvom hun ikke kan se. Hun kan specielt godt lide fagene Magiske Dyrs Pasning og Pleje, Botanik og Magiens Historie, da man da primært ikke behøver at trylle.
Kan lide: Sang, standarddans. MDPP, Botanik og Magiens Historie.
Kan ikke lide: Hun bryder sig ikke så meget om fagene Besværgelser og Forvandling, da man tit skal bruge sin stav der. Desuden kan hun ikke lide folk med fordomme, eller folk, der rakker ned på hende fordi hun ikke kan se.
Største frygt: At fare vild. Melodée frygter at fare vild, fordi hun ikke kan se noget, så hun kan ikke korrigere hvor hun går hen, om hun kommer fx. længere ind i skoven, eller længere ud.
Største drøm: At få sit syn igen. Hun vil rigtig gerne have sit syn igen, selvom hun er nogenlunde tilfreds med sit liv. Det kommer af, at hun kan huske hvordan det var et se, hvilket gør længslen efter at se endnu større.
Patronus: Hun har fået at vide, at det er en lille pony, sandsynligvis shetlænder.
Boggart: Hun har fået at vide, at det er et billede af en stor skov, som omringer hende, men hun har aldrig selv set det, hvilket hun er glad for.
Amortentia dufte: Duften af hestestald; det minder hende om ranchen de boede på. Duften af røg; det skræmmer hende, fordi det minder hende om da der var ild i stalden. Og til sidst duften af nyklippet græs.
Evt. race:
Forældre: Mor: Hannah-Mai Cholé Martin. Far: Peter Martin.
Søskene: Storebror: Michael Martin
Dyr: En sort kirkeuglehan, som hun har navngivet Church, i mangel af bedre.
Kost: Ingen.
Personlighed: Melodée har en lidt splittet personlighed. Hun er den stille og generte pige, der bare holder sig for sig selv. Det er ingen hemmelighed, at hun foretrækker at være alene, men hun kan snakke med alle. Det er meget svært at skræmme hende med ord eller fysiske tilnærmelser. Hun er jordbunden, og hun tænker altid over hvad hun siger. Hendes stemme er aldrig høj, men en smule lav og meget velovervejet. Der er ikke meget spil i den, nærmest som om stemmen også er død. Det er dog muligt at få hende til at kravle ud af skallen, så hun ler og smiler rigtigt og lægger ligesom følelse i sine ord. Så bliver hun til den pige hun var, inden ulykken indtraf, og hun blev blind.
Inden ulykken var hun en smilende, leende pige; et livligt barn der ikke stod tilbage for fysiske udfordringer eller andre spændende oplevelser. Hun kunne grine og lave sjov, i hendes øjne sås livslysten og det kæmpe overskud af kærlighed, som hun lå inde med.
Nu er hun helt anden pige. Hun ler ikke. Hun smiler kun sit eget lille, generte og forsigtige smil. Hun er forsigtig med hvad hun laver. Når hun bevæger sig rundt på Hogwarts og område følger hun tit væggen. Hun tæller døre, vinduer, trappetrin og følger stierne, for at kunne finde vej, men hun bevlger sig altid så forsigtigt, at man skulle tro hun ville falde hvis man pustede til hende.
Men hvis man graver dybt nok, kan man finde den pige frem, som hun var engang.
Grundet hendes manglende syn blev hendes andre sanser forstærkede, og dette gjaldt især høre- og følesansen. Hendes hørelse er god, hvilket hun benytter sig meget af, og når hun skal se ting, så bruger hun hænderne, fingrene. De allernærmeste, hendes familie, har hun set, med fingrene. Hun spørger aldrig om hun må hvis hun møder en person, men hvis denne gætter det af sig selv og spørger om hun vil, så bliver hun meget taknemmelig.
Historie: Melodée voksede op i en ganske almindelig kernefamilie i USA. Med to forældre, og to børn. Ejede en stor ranch i staten Texas, hvor de avlede heste.
Melodée havde en storebror, Michael, men ham så hun egentlig ikke meget til de første år. Han var muggler. Og han var femten år ældre end hende, så han havde ikke meget interesse i hende, da hun blev født.
Men om ikke andet var de da søskende, og senere holdt de sammen i tykt og tyndt.
I de første otte år af Melodées liv, blev hun sat i en folkeskole, selvom hun ikke havde det godt der. De andre børn anså hende for at være en særling, fordi hun altid lavede ulykker. Derfor var Melodée lykkelig, da hun blev taget ud af skolen, men en anden hændelse dulmede den lykke ret meget.
For en varm sommeraften brød stalden i brand. Melodée var som sagt en livligt barn, så hun forsøgte selvfølgelig at redde hestene, hvilket også lykkedes for hende. Men under det ellers så vellykkede forsøg blev hun sparket i hovedet, af en af de løbende heste.
I starten kunne hun stadig se skygger, omrids. Men snart blev hendes verden sort. Og der var ikke noget at gøre ved det.
På grund af den hændelse solgte forældrene ranchen, og flyttede helt til England, for at leve et stille landliv.
Det var på det tidspunkt, at Michael begyndte at se sin lillesøster noget mere, da han indså, at han havde forsømt hende.
Melodée kom ikke yderligere i folkeskole. Det tog hende meget lang tid at acceptere, at hun ikke kunne se. Der blev hun til den stille og indelukkede pige hun er nu.
Da hun fik brevet fra Hogwarts blev alle meget overraskede. De havde overhovedet ikke regnet med det, da de alle var mugglere. Og så det, at hun faktisk var blind, at hun kunne blive optaget alligevel. Men Melodée var ikke klar til at stå ansigt til ansigt med sit nye liv, så de lavede en aftale med rektor, Magiministeriet var også indblandet, om, at hun kunne vente et år. Derfor var hun tolv år, da hun startede på sit første år på Hogwarts.
På Melodées første år, gjorde hun sig ikke særlig meget ud af, at gøre opmærksom på sig selv. Hun holdt sig for sig selv. Hun krævede lidt mere af lærerne i timerne, men det var også det. Udover måltiderne og timerne tilbragte hun tiden i opholdsstuen eller på sovesalen. Hun turde ikke bevæge sig rundt på skolen, fordi hun var bange for at fare vild. Hun fik ikke rigtig nogen venner, men en elev blev 'ansat', til at hjælpe hende til timerne og til måltiderne.
Det andet år var ikke meget anderledes end det første. Hun holdt sig for sig selv, havde ikke rigtig nogen venner. Blev på opholdsstuen, men lærte vejen til udenfor, så hun selv kunne gå ud. Det benyttede hun sig meget af. På trods af sit handicap, klarede hun sig okay i timerne. Hun havde lidt svært ved at svinge med staven og udføre besværgelserne eller forvandlingerne, da hun ikke kunne se hvad det var hun skulle forvandle eller forhekse.
På Melodées tredje år, lærte hun at finde rigtigt rundt på skolen. Så behøvede hun ikke længere sin 'vejleder'. Hun kunne selv finde rundt, selvom hun gik langsommere end gennemsnittet, og var meget forsigtig.
Da hun nu selv kunne bevæge sig rundt, fik hun også snakket med nogle flere mennesker, selvom hun blev ved med at være den stille og generte pige.
Hun kunne nu bevæge sig rundt på skolen, ligesom alle andre elever, selvom der stadig var en vis forsigtighed i hendes bevægelser. Men ellers mindede hendes fjerde år ellers meget om det tredje, bortset fra, at hendes tanker ændrede sig en smule. Hun begyndte at tænke mere på hvordan hun så ud og hvad folk tænkte om hende. Det var et af de år, hvor hendes manglende syn plagede hende mest.
Melodée gennemførste sin U.G.L'er, lidt under gennemsnittet, hvilket hun var fuldt ud tilfreds med, omstændighederne taget i betragtning.
Hun forblev den generte og stille pige, men hun kunne drive folk til vanvid med sin stemme og evne til at tale for sig, blandet med det, at man ikke kunne skræmme hende, hverken med ord eller fysiske trusler.
Ukendt.
Celebrity: Hayden Panettiere
Andre karakterer: Hope Temesha Lamerra
Kaldenavn: Af sine bedsteforældre blev hun kaldt Cholé, af forældre var Melodée og af venner er der frit valg, kun fantasien sætter grænser, men Melo eller Dée er de mest brugte.
Køn: Pige.
Fødselsdag: 01/01
Årgang: Årgang 6. (Men hun er 17 år.)
Kollegium: Hufflepuff
Stav: Træsorten er lind, med en kerne af enhjørningehår. Staven er 13 1/2 tomme lang og ganske diskret, uden pynt.
Nationalitet: England
Blodstatus: Mugglerfødt
Udseende:
Hår: Melodées hår har en naturlig, mørk blond farve, og krøller i store, fine bølger. Da hun startede på Hogwarts gik det hende kun til omkring skuldrene, men det er vokset og går hende nu til omkring midt på ryggen. Hendes pandehår er langt og skubbet til den ene side, og hun sætter ofte sit hår i en enkel frisure, med pandebånd. Men det hænner også, at hun bare lader det hænge.
Øjne: Melodées øjne er lyse grå-brune. De er hverken rigtigt grå eller rigtig brune, men et sted lige midt i mellem. Melodées øjne er døde. Hun lever i en sort verden, for hendes øjne ser ingenting. Engang gjorde de, men det er længe siden, og hun har vænnet sig til, at være blind nu.
Kropsbygning: Melodée er lille og spinkel. Hun er godt en meter og halvtreds, og hun vokser ikke mere, så hun vil altid være så lille. Udover hendes højde er hun også meget spinkel, hvilket gør, at hun på afstand ser meget yngre ud end hun er. Hun er ikke særlig stærk fysisk, heller, selvom hun har hvad der skal til, for at slæbe sin taske gennem hele Hogwarts. Hendes former er ikke de mest fremtrædende; hun har en smal midje og smalle hofter, mens hendes barm heller ikke er den største. Hun bevæger sig som en skovalf, lige så net, yndefuld og elegant.
Hudfarve: Melodée går ikke i sol eller bruger selvbruner; hun holder bare af at sidde nede ved søen og mærke solens stråler i sit ansigt, derfor har hun en fin lysebrun farve. Derudover er hendes hud meget blød, fordi hun altid sørger for at pleje den med diverse cremer, og så er hun ovre sine bumser, hvilket ikke er et minus for hendes hud.
Tøjstil: Melodées tøjstil er meget feminin, ligesom resten af hende. I skoletiden holder hun sig selvfølgelig til sin skoleuniform, hvor farvede indlæg afslører, hvilket kollegie hun hører til. Men når skoledagen er ovre og det bliver aften, skifter hun tøj. Så holder hun sig til mugglertøj, som hun jo er vokset op med. Hun ifører sig oftest en trøje i vilkårlig farve og snit, men aldrig for nedringet, med et par bukser eller en nederdel til. Hun holder også af at gå i kjoler, men det er mest om sommeren. Hun har altid nogle veninder med, til at hjælpe hende med at vælge, da hun ikke selv kan se farverne. Det bliver ofte noget værre rod hvis hun selv har sat det sammen.
Resten:
Interesser: Melodée holder meget af at synge, og hun er faktisk helt god til det, men bruseren er hendes eneste publikum. Desuden har hun danset standarddans i nogle år, hvilket hun også synes er meget sjovt, selvom hun ikke kan se. Hun kan specielt godt lide fagene Magiske Dyrs Pasning og Pleje, Botanik og Magiens Historie, da man da primært ikke behøver at trylle.
Kan lide: Sang, standarddans. MDPP, Botanik og Magiens Historie.
Kan ikke lide: Hun bryder sig ikke så meget om fagene Besværgelser og Forvandling, da man tit skal bruge sin stav der. Desuden kan hun ikke lide folk med fordomme, eller folk, der rakker ned på hende fordi hun ikke kan se.
Største frygt: At fare vild. Melodée frygter at fare vild, fordi hun ikke kan se noget, så hun kan ikke korrigere hvor hun går hen, om hun kommer fx. længere ind i skoven, eller længere ud.
Største drøm: At få sit syn igen. Hun vil rigtig gerne have sit syn igen, selvom hun er nogenlunde tilfreds med sit liv. Det kommer af, at hun kan huske hvordan det var et se, hvilket gør længslen efter at se endnu større.
Patronus: Hun har fået at vide, at det er en lille pony, sandsynligvis shetlænder.
Boggart: Hun har fået at vide, at det er et billede af en stor skov, som omringer hende, men hun har aldrig selv set det, hvilket hun er glad for.
Amortentia dufte: Duften af hestestald; det minder hende om ranchen de boede på. Duften af røg; det skræmmer hende, fordi det minder hende om da der var ild i stalden. Og til sidst duften af nyklippet græs.
Evt. race:
Forældre: Mor: Hannah-Mai Cholé Martin. Far: Peter Martin.
Søskene: Storebror: Michael Martin
Dyr: En sort kirkeuglehan, som hun har navngivet Church, i mangel af bedre.
Kost: Ingen.
Personlighed: Melodée har en lidt splittet personlighed. Hun er den stille og generte pige, der bare holder sig for sig selv. Det er ingen hemmelighed, at hun foretrækker at være alene, men hun kan snakke med alle. Det er meget svært at skræmme hende med ord eller fysiske tilnærmelser. Hun er jordbunden, og hun tænker altid over hvad hun siger. Hendes stemme er aldrig høj, men en smule lav og meget velovervejet. Der er ikke meget spil i den, nærmest som om stemmen også er død. Det er dog muligt at få hende til at kravle ud af skallen, så hun ler og smiler rigtigt og lægger ligesom følelse i sine ord. Så bliver hun til den pige hun var, inden ulykken indtraf, og hun blev blind.
Inden ulykken var hun en smilende, leende pige; et livligt barn der ikke stod tilbage for fysiske udfordringer eller andre spændende oplevelser. Hun kunne grine og lave sjov, i hendes øjne sås livslysten og det kæmpe overskud af kærlighed, som hun lå inde med.
Nu er hun helt anden pige. Hun ler ikke. Hun smiler kun sit eget lille, generte og forsigtige smil. Hun er forsigtig med hvad hun laver. Når hun bevæger sig rundt på Hogwarts og område følger hun tit væggen. Hun tæller døre, vinduer, trappetrin og følger stierne, for at kunne finde vej, men hun bevlger sig altid så forsigtigt, at man skulle tro hun ville falde hvis man pustede til hende.
Men hvis man graver dybt nok, kan man finde den pige frem, som hun var engang.
Grundet hendes manglende syn blev hendes andre sanser forstærkede, og dette gjaldt især høre- og følesansen. Hendes hørelse er god, hvilket hun benytter sig meget af, og når hun skal se ting, så bruger hun hænderne, fingrene. De allernærmeste, hendes familie, har hun set, med fingrene. Hun spørger aldrig om hun må hvis hun møder en person, men hvis denne gætter det af sig selv og spørger om hun vil, så bliver hun meget taknemmelig.
Historie: Melodée voksede op i en ganske almindelig kernefamilie i USA. Med to forældre, og to børn. Ejede en stor ranch i staten Texas, hvor de avlede heste.
Melodée havde en storebror, Michael, men ham så hun egentlig ikke meget til de første år. Han var muggler. Og han var femten år ældre end hende, så han havde ikke meget interesse i hende, da hun blev født.
Men om ikke andet var de da søskende, og senere holdt de sammen i tykt og tyndt.
I de første otte år af Melodées liv, blev hun sat i en folkeskole, selvom hun ikke havde det godt der. De andre børn anså hende for at være en særling, fordi hun altid lavede ulykker. Derfor var Melodée lykkelig, da hun blev taget ud af skolen, men en anden hændelse dulmede den lykke ret meget.
For en varm sommeraften brød stalden i brand. Melodée var som sagt en livligt barn, så hun forsøgte selvfølgelig at redde hestene, hvilket også lykkedes for hende. Men under det ellers så vellykkede forsøg blev hun sparket i hovedet, af en af de løbende heste.
I starten kunne hun stadig se skygger, omrids. Men snart blev hendes verden sort. Og der var ikke noget at gøre ved det.
På grund af den hændelse solgte forældrene ranchen, og flyttede helt til England, for at leve et stille landliv.
Det var på det tidspunkt, at Michael begyndte at se sin lillesøster noget mere, da han indså, at han havde forsømt hende.
Melodée kom ikke yderligere i folkeskole. Det tog hende meget lang tid at acceptere, at hun ikke kunne se. Der blev hun til den stille og indelukkede pige hun er nu.
Da hun fik brevet fra Hogwarts blev alle meget overraskede. De havde overhovedet ikke regnet med det, da de alle var mugglere. Og så det, at hun faktisk var blind, at hun kunne blive optaget alligevel. Men Melodée var ikke klar til at stå ansigt til ansigt med sit nye liv, så de lavede en aftale med rektor, Magiministeriet var også indblandet, om, at hun kunne vente et år. Derfor var hun tolv år, da hun startede på sit første år på Hogwarts.
Første år
På Melodées første år, gjorde hun sig ikke særlig meget ud af, at gøre opmærksom på sig selv. Hun holdt sig for sig selv. Hun krævede lidt mere af lærerne i timerne, men det var også det. Udover måltiderne og timerne tilbragte hun tiden i opholdsstuen eller på sovesalen. Hun turde ikke bevæge sig rundt på skolen, fordi hun var bange for at fare vild. Hun fik ikke rigtig nogen venner, men en elev blev 'ansat', til at hjælpe hende til timerne og til måltiderne.
Andet år
Det andet år var ikke meget anderledes end det første. Hun holdt sig for sig selv, havde ikke rigtig nogen venner. Blev på opholdsstuen, men lærte vejen til udenfor, så hun selv kunne gå ud. Det benyttede hun sig meget af. På trods af sit handicap, klarede hun sig okay i timerne. Hun havde lidt svært ved at svinge med staven og udføre besværgelserne eller forvandlingerne, da hun ikke kunne se hvad det var hun skulle forvandle eller forhekse.
Tredje år
På Melodées tredje år, lærte hun at finde rigtigt rundt på skolen. Så behøvede hun ikke længere sin 'vejleder'. Hun kunne selv finde rundt, selvom hun gik langsommere end gennemsnittet, og var meget forsigtig.
Da hun nu selv kunne bevæge sig rundt, fik hun også snakket med nogle flere mennesker, selvom hun blev ved med at være den stille og generte pige.
Fjerde år
Hun kunne nu bevæge sig rundt på skolen, ligesom alle andre elever, selvom der stadig var en vis forsigtighed i hendes bevægelser. Men ellers mindede hendes fjerde år ellers meget om det tredje, bortset fra, at hendes tanker ændrede sig en smule. Hun begyndte at tænke mere på hvordan hun så ud og hvad folk tænkte om hende. Det var et af de år, hvor hendes manglende syn plagede hende mest.
Femte år
Melodée gennemførste sin U.G.L'er, lidt under gennemsnittet, hvilket hun var fuldt ud tilfreds med, omstændighederne taget i betragtning.
Hun forblev den generte og stille pige, men hun kunne drive folk til vanvid med sin stemme og evne til at tale for sig, blandet med det, at man ikke kunne skræmme hende, hverken med ord eller fysiske trusler.
Sjette år
Ukendt.
Celebrity: Hayden Panettiere
Andre karakterer: Hope Temesha Lamerra
