Post by Matthew McMahon on Jan 23, 2010 22:44:37 GMT 2
Fulde navn: Matthew Nolan McMahon
Kaldenavn: Langt størsteparten af eleverne på Hogwarts er på fornavn med Matthew og kalder ham ved hans fornavn. Han har dog en farverig vifte af små kælenavne, deriblandt Matt af flere af hans kollegiekammerater, Mate af en del af hans venner som en lille intern joke og det er også hændt, at hans mellemnavn Nolan er blevet taget i brug.
Køn: Ung mand
Fødselsdag: (27/11)
Årgang: 5. årgang
Kollegium: Hufflepuff
Stav: En 11” cremefarvet stav af ufineret skandinavisk grædepil med kerne af kombineret marehår og pulveriseret manticoreklo.
Nationalitet: Irer – født og opvokset i den lille provinsby Limerick, som også har givet anledning til en del jokes han selv griner af omkring det at læse digte skrevet som ”limericks”.
Blodstatus: Halvblods
Udseende:
Hår: Matthews hår er kulsort efter hans far, og det vokser som ukrudt på hovedet af ham. Han har en diskret form for pandehår, der dækker det meste af hans pande, og så har han ellers tjavsede lokker, der falder ned over ørerne, skjuler et godt stykke af nakken og som sjældent møder en saks, med mindre det er absolut nødt til det. Han ønsker ikke at have langt hår, men han vil heller ikke have fuldkomment karseklippet hår. Det er fyldigt, og har en ganske formidabel glans i sollys. Det er flere gange blevet sammenlignet med poleret ibenholt, der bliver ramt af solens stråler.
Øjne: Som størstedelen af de mørkhårede har Matthew brune øjne, der har en honningkagebrun nuance. De har fra naturens side meget dybde i dem, og ofte fungerer de som et spejl for ham. De har en forholdsvis almindelig form, og hans eneste fejl er en let skelen på højre øje, der forekommer ved træthed. Han ser dog upåklageligt alligevel, når han ikke er for træt til at holde øjnene åbne.
Kropsbygning: Matthew er af solid støbning, med et velfungerende immunforsvar og en højde på 1,72 centimeter med mere i vente, da han endnu ikke er helt udvokset. Han har en fremstående hage på en markant hals, der sidder godt på en karikeret overkrop, og lange ben der går i et adstadigt tempo. Han har lange fingre med korte negle og tynde håndled, som han kan blive ved med at undre sig over, hvad laver på en krop som hans. Overkroppen er velformet, et tegn på en mand, der elsker Quidditch. Men hans ansigt bærer altid præg af venlighed og et muntert smil spiller tit på hans læber, når han kommer sulten ned i Storsalen til aftensmad.
Hud: Det er sjældent, at Matthew opnår at få en småkagebrun kulør til trods for hans udendørsaktiviteter, idet hans irske blod forhindrer ham i at optage så meget farve. Men om sommeren, når solen står godt på himlen og han er ude på Quidditchbanen, går der ikke lang tid, før at han begynder at få en mørkere teint. Han bliver sjældent solskoldet af solen, men han smører sig nu altid ind i solcreme, inden han smutter ud i længere tid, bare for en sikkerheds skyld.
Tøjstil: Matthew selv ville beskrive sin stil som ret afslappet. Han går ikke så højt op i, hvad hans tøj koster eller hvad mærke det er i; han ser på, om det er noget han kan lide og noget, der føles behageligt at have på. Til tider kan han endda gå rundt og være fuldkommen ubevidst om, hvad han har på, fordi at han har puttet det på i en døs om morgenen. Det bliver som oftest beskidt i løbet af dagen, men han opdager det sjældent. Hans farver er altid mørke, idet han ikke føler et behov for at gå i livlige farver, selvom at hans humør er sprudlende. Han er glad for et par rummelige mørke jeans med masser af lommer til ens habengut, en T-shirt med et bandnavn eller en stor tryklås sweater, samt hans mørkeblå Converse. Ud over trøjen har han i skoletiden sin kappe, eller efter skolen en let læderjakke eller til vinterbrug, en tyk knælang jakke. Om vinteren hiver han gerne et varmt tørklæde om halsen og putter sine hænder i jakkelommerne. Han har næsten aldrig hue eller hat på; så skal det da virkelig være koldt! Han har det rart, når vinden suser ham om ørerne og håret hænger bag ham som en vimpel. Om venstre håndled har han sin fars armbåndsur, som han arvede, men han kigger næsten aldrig på det. Han glemmer det simpelthen. Men det er blevet en så indstuderet vane, at han aldrig glemmer at iføre sig det om morgenen.
Resten:
Interesser: Matthews store interesse er musikkens verden, som han har levet i siden han var 7 år og fik sin første guitartime hos en af hans fars venner, der levede af at undervise i guitarspil. Matthew spiller selv akustisk guitar og synger på et autodidakt plan. Han komponerer også og skriver sine egne tekster, og det er hans drøm en dag at udgive en CD, som kan fortrylle verden. Det fedeste for ham er, hvis han kan spille sin musik med et par venner og på den måde dele det, der fascinerer ham umådeligt. Hvis ikke det er musikken, så er han glad for at være sammen med vennerne, og suse rundt på sin kost. Han har spillet på Quidditchholdet som Angriber siden 4. år, som han føler er både en måde at repræsentere kollegiet på, men også at have et godt sammenspil med andre mennesker. Lektier er ikke just det, som han prioriterer øverst på sin dagsorden; men han laver dem altid, afleverer til tiden og yder en indsats i de fag, der interesserer ham – de praktiske fag, vel og mærke. Han keder sig, når der er for meget teori i for lang tid af gangen. Han er kendt for at tage små lure omme bagerst, når der er Magiens Historie sidst på formiddagen. Men han er også kendt for at være fantastisk engageret (og dygtig) i Flyvning. Han er dog ikke særlig stærk i de teoretiske fag, og selvom han er en god magiker i praksis, så er han på bar bund, hvad angår teorien i fagene.
Kan lide: Musisk sammenspil, Quidditch, vennerne, gode vittigheder, ferskner og blæsevejr. Af skolefag er Matthew glad for Flyvning, hvor han skal bruge sine hænder og kan suse rundt og mærke vinden omkring sig. Men hvis han skal blive nede på landjorden, så er han glad for Botanik og for Forsvar Mod Mørkets Kræfter, hvor der er et vist tempo.
Kan ikke lide: Er der en ting som Matthew kan tabe hovedet over, så er det illoyale og amoralske mennesker. Han mener, at man bør være sine venner tro igennem alt og at man i hvert fald ikke bør gå rundt og sige et, men ville gøre noget andet. Han føler heller ingen sympati for mennesker, der ikke har nogen venner, men som samtidig nægter at lade nogen trænge ind under deres skal.
Af fag bryder han sig ikke om Talmagi, der er fuldkommen ubegribeligt for ham om eftermiddagen og Magiens Historie. Han bryder sig heller ikke om store støvede teoribøger eller om mennesker, der kritiserer hans kost. Han har heller ikke meget til overs for mennesker, der har det hele i munden og fordømmer ham – og et konkret eksempel på den slags er Slytherineleverne, hvor størstedelen opfører sig hovent. Der findes enkelte fornuftige Slanger, men de fleste lever kun op til det ry, de har fået i Matthews øjne.
Største frygt: Matthew har en indgroet frygt for en dag at stå alene i en situation, hvor han kræver hjælp fra sine venner. Det er en ting, som der lurer i hans baghoved konstant, til trods for at han op til flere gange har fået håndgribelige beviser på, at hans venner altid vil være der for ham og han for dem. En konkret frygt, er at han en dag vil blive berømt og rig; så berømt, at han ikke længere vil være i stand til at mænge sig med de mennesker han ønsker og må bevæge sig rundt imellem mennesker, der ingenting siger ham, men bare ønsker hans selskab. Han har altid levet et sparsomt liv, og han har ingen ønsker om at avancere højere på rangstigen end han allerede er.
Største drøm: Matthew drømmer om en dag at udgive en CD, der vil udtrykke hans viden og glæde ved musik. Han føler, at det ville være den største ære, nogen ville kunne give ham for noget, hvis de ville høre hans musik derhjemme og nyde den. Som levevej kunne han godt forestille sig at blive komponist i Mugglerverdenen, men han ønsker samtidig heller ikke at give sit liv som magiker op fuldkommen, så han kunne godt tænke sig en levevej indenfor musik i den magiske verden – måske i et band? Han er optimistisk omkring sin fremtid.
Patronus: Hans Patronus har form af en smuk nattergal, der lynhurtigt basker med vingerne i selvforsvar og synger af fuld hals, hvis der går den noget på tværs.
Boggart: Matthews Boggart er en stor bugnende sæk med guldmønter, der hopper imod ham og truer med at opsluge ham i deres store væld af værdi. Den kommer af, at han frygter berømmelse og rigdom, som vil båndlægge hans liv og hans frihed til at vælge sine egne venner.
Amortentia dufte: Der er flere dufte, der vækker minder i Matthew. Duften af græs og lummer forår har altid pirket til minder fjernt i hans sind, om svundne somre i Irland, tilbragt med hans familie. Derfra stammer også hans glæde ved duften af ferskner, som der altid var tilgængelige.
Han er også glad for duften af lun morgenmad, når han er sulten; duften af god, stærk kaffe og duften af jord, der får ham til at tænke på Quidditch og dejlige stunder udenfor med ens venner.
Evt. race:
Forældre:
Fader: Thomas Duff McMahon – Forfatter til en del kendte værker i den magiske verden og poet (Troldmand, gik selv på Hogwarts i sin tid)
Moder: Brenna Gaire McMahon (tidligere Holloway) – Paramediciner (af mugglerblod)
Søskende: To yngre brødre og en ældre søster; søsteren Moira (19) der gik på Hogwarts og nu arbejder som healer på Skt. Mungos i London, den ældste af de to brødre James (10) og den yngste, David (8) De tre søskende har alle arvet en hel del af deres mors udseende, hvoraf Matthew har fået det meste fra sin far.
Dyr: Matthew har en cinnoberrød hornugle, der hedder Lennon; et navn den fik efter et af medlemmerne i den berømte rockgruppe The Beatles. Matthew har altid beundret den engelske gruppe enormt, og det at de til trods for deres succes blev ved med at spille og udvikle deres musikalske evner, bare ved at have viljen til at opnå noget stort.
Kost: Matthew har arvet sin farfars gamle Nimbus-prototype, Nimbus 1, der er en rødlig kost, fuldkommen umulig at vedligeholde, men som kan skyde omtrent den samme farve som 2001-udgaven. Hans far havde ingen interesse i den, da han ikke kunne flyve, så han gav den til sin søn, der forstod at udnytte den til fulde. Han har fået tilladelse til at flyve på den på Quidditchholdet, og den ligner en rød raket, når Matthew kommer susende over himlen i jagt efter Tromleren. Matthew er vild med den, og han fremviser den stolt ved kampene. Det er heller umuligt at få en tur på den, hvis man spørger ham. Slytherin kalder det ”et gammelt lig” – Matthew kalder det ”charmerende transport”.
Personlighed: Ved første øjekast virker Matthew som en meget ukompliceret og beregnelig dreng, der ikke skiller sig synderligt ud. Han er som oftest sprudlende glad, han elsker et godt grin blandt venner og der er intet, der er mere værdifuldt for ham, end hans venner. Han er vild med holdsport, hvor han både kan være social og udøve sine evner samtidig, og han går op i Quidditch med hele sit hjerte. Han er også glad for enkelte teoretiske fag, selvom han dog sjældent kan koncentrere sig om de hårdeste og mest teoretiske af dem. Han er ikke den skarpeste kniv i skuffen bogligt, men han er regnet for et talent, hvad angår Quidditch og at arbejde med mennesker. Og han arbejder hårdt i de fag, han ikke kan finde ud af, og afleverer til tiden. Med hans store personlighed og varme hjerte er han på talefod med næsten alle på slottet, og det er svært ikke at holde af den altid livlige irer. Han kunne aldrig finde på at svigte en ven i nød, og han vil krydse det vildeste hav og de hedeste flammer for at kunne redde en ven i problemer. Får man først vundet hans hjerte fuldkommen, ved man at han aldrig vil lade dig gå alene igen. Han har en stor bunke selvtillid, som han trækker på i en social gruppe; han er altid sig selv, han følger sin egen tøjstil og han nyder at kunne være, den han er og være respekteret for det.
I hans vennekreds er han kendt som ledertypen, der altid tager beslutningerne og som ikke er bange for at komme med et forslag til, hvad man kan lave. Når man arbejder sammen med ham i timerne, opdager man hurtigt at han tager styringen, men at han samtidig gerne vil lytte til, hvad gruppen har at sige. Det falder ham naturligt ind at lede. Det er blandt andet derfor, han håber på at blive anfører for Quidditchholdet. Under overfladen hviler der et tænksomt hoved, og en dreng der gemmer på mere end hvad øjet kan se. Hans musik er en af hans største lidenskaber, og man kan tydeligt se dybden i hans sjæl, når han sidder foran pejsen med sin guitar og vemodigt synger ind i flammerne. Han har drømme, som han håber på går i opfyldelse. Når han er alene, er han sjældent kun et stort smil. Men han har et muntert sindelag, og han plejer at sige at ”når enden er god, er alting godt”.
Fortidshistorie: Matthew blev født ind i den irske familie McMahon som den ældste søn, og allerede da hans forældre havde set ham åbne de mørke øjne og se op på dem, vidste de at der hvilede et stort ansvar på hans skuldre.
Familien McMahon var ingen almindelig irsk familie, og heller ikke nogen almindelig troldmandsfamilie. Thomas McMahon, Matthews engelske far, havde gået på Hogwarts og var efter tiden på skolen flyttet til Irland i søgning efter inspiration til hans første bog. Han forelskede sig i landskabet og den smukke paramediciner Brenna, og det varede ikke længe før at de flyttede til Limerick.
Matthew voksede op i et lille hus i provinsen med hans ældre søster Moira, og hans to yngre brødre.
Matthew havde altid været et livligt og udfarende barn. Han tog sine første skridt i en alder af 3 år, og siden da har han flittigt brugt sine ben. Han var altid meget optaget af at lege med sine søskende og forsøge at finde ud af løsninger på små problemer såsom hvordan man åbnede døren uden at røre dørhåndtaget, indtil han en dag fandt en kost oppe på loftet. Hans far havde gemt sin gamle kost væk af hensyn til børnene, men Matthew havde fundet den og slæbt den udenfor. Han havde hoppet op på den ligesom heksene i de mange tegnefilm, hans storesøster havde set om aftenen, og til hans forbløffelse lystrede kosten ham og fløj op i himlen. Han var fuldkommen lammet af overraskelse og røg direkte af den, men næste dag i al hemmelighed besteg han kosten. Og snart var det hans yndlingsbeskæftigelse, at flyve på kost.
Magien var et tabuemne i hans familie, mest på grund af hans far, der ikke ønskede at blande sin Mugglerkone ind i alle magikernes små problemer, men også på grund af hans far, der ikke følte at han vidste nok om magien til at opdrage børn med den. Men at skrive digte og bøger, det var noget han kunne!
Han måtte dog ændre sin opfattelse, da Moira fik sit brev fra Hogwarts. Hun var en kvik pige, der endte på Ravenclaw. Men da hun fik sit brev, fik Matthew også at vide at han var den næste. Og da han fyldte 11, landede der også et brev til ham.
Fordelingen[/b]
Ah.. Matthew McMahon. Søn af Thomas Duff McMahon, formoder jeg. var hattens første ord, da han satte sig på skamlen med den lusede hat over ørene. Han husker, at han tænkte ja og at han spejdede bekymret ud over alle de mange mennesker, der sad ved de fire langborde. Men du ligner ikke din far eller din kloge søster. Du har måske ikke et stort magisk intellekt, men du forstår at flyve! Og du er en menneskekender, en man kan stole på og en, der vil stå op for venner og en sag han kæmper for. Og det var snarligt efter det, at hatten råbte Hufflepuff!
Le blaireau amical
Matthew havde efterhånden gjort sig bemærket på Hufflepuff-kollegiet for sin vennesælighed, sin venlighed og sin urokkelige loyalitet. Han var kendt for altid at yde en hjælpende hånd, hvor den var behøvet; og der var ikke den ting, han ikke ville gøre for en ven. Uden at vide det, havde han endda vakt de ældre grævlingers opmærksomhed, og en dag blev han mødt af 6. års eleven James Holloway, som Matthew var bekendt med fra Quidditchholdet. James overrakte ham tavst et brev, forseglet med et logo med en grævling på gult lak og forsvandt uden et ord. Han åbnede det forundret, og læste den besked der var skrevet på gult pergament i sort blæk.
I løbet af sit 3. år blev Matthew indlemmet i Hufflepuffs særlige klan, le blaireau amical, som var både en stor hæder og anerkendelse for enhver grævling.
Den daværende puff-fader, Nathaniel Corwell, efterlod Matthew grævlingeringen ved hans 4. år og derved også positionen som Puff-fader over Hufflepuffs ærværdige klan, le blaireau amical.
Celebrity: Alex Turner
Andre karakterer: Horatio Edward Tennant og Leander Sylvester Blakeney
Kaldenavn: Langt størsteparten af eleverne på Hogwarts er på fornavn med Matthew og kalder ham ved hans fornavn. Han har dog en farverig vifte af små kælenavne, deriblandt Matt af flere af hans kollegiekammerater, Mate af en del af hans venner som en lille intern joke og det er også hændt, at hans mellemnavn Nolan er blevet taget i brug.
Køn: Ung mand
Fødselsdag: (27/11)
Årgang: 5. årgang
Kollegium: Hufflepuff
Stav: En 11” cremefarvet stav af ufineret skandinavisk grædepil med kerne af kombineret marehår og pulveriseret manticoreklo.
Nationalitet: Irer – født og opvokset i den lille provinsby Limerick, som også har givet anledning til en del jokes han selv griner af omkring det at læse digte skrevet som ”limericks”.
Blodstatus: Halvblods
Udseende:
Hår: Matthews hår er kulsort efter hans far, og det vokser som ukrudt på hovedet af ham. Han har en diskret form for pandehår, der dækker det meste af hans pande, og så har han ellers tjavsede lokker, der falder ned over ørerne, skjuler et godt stykke af nakken og som sjældent møder en saks, med mindre det er absolut nødt til det. Han ønsker ikke at have langt hår, men han vil heller ikke have fuldkomment karseklippet hår. Det er fyldigt, og har en ganske formidabel glans i sollys. Det er flere gange blevet sammenlignet med poleret ibenholt, der bliver ramt af solens stråler.
Øjne: Som størstedelen af de mørkhårede har Matthew brune øjne, der har en honningkagebrun nuance. De har fra naturens side meget dybde i dem, og ofte fungerer de som et spejl for ham. De har en forholdsvis almindelig form, og hans eneste fejl er en let skelen på højre øje, der forekommer ved træthed. Han ser dog upåklageligt alligevel, når han ikke er for træt til at holde øjnene åbne.
Kropsbygning: Matthew er af solid støbning, med et velfungerende immunforsvar og en højde på 1,72 centimeter med mere i vente, da han endnu ikke er helt udvokset. Han har en fremstående hage på en markant hals, der sidder godt på en karikeret overkrop, og lange ben der går i et adstadigt tempo. Han har lange fingre med korte negle og tynde håndled, som han kan blive ved med at undre sig over, hvad laver på en krop som hans. Overkroppen er velformet, et tegn på en mand, der elsker Quidditch. Men hans ansigt bærer altid præg af venlighed og et muntert smil spiller tit på hans læber, når han kommer sulten ned i Storsalen til aftensmad.
Hud: Det er sjældent, at Matthew opnår at få en småkagebrun kulør til trods for hans udendørsaktiviteter, idet hans irske blod forhindrer ham i at optage så meget farve. Men om sommeren, når solen står godt på himlen og han er ude på Quidditchbanen, går der ikke lang tid, før at han begynder at få en mørkere teint. Han bliver sjældent solskoldet af solen, men han smører sig nu altid ind i solcreme, inden han smutter ud i længere tid, bare for en sikkerheds skyld.
Tøjstil: Matthew selv ville beskrive sin stil som ret afslappet. Han går ikke så højt op i, hvad hans tøj koster eller hvad mærke det er i; han ser på, om det er noget han kan lide og noget, der føles behageligt at have på. Til tider kan han endda gå rundt og være fuldkommen ubevidst om, hvad han har på, fordi at han har puttet det på i en døs om morgenen. Det bliver som oftest beskidt i løbet af dagen, men han opdager det sjældent. Hans farver er altid mørke, idet han ikke føler et behov for at gå i livlige farver, selvom at hans humør er sprudlende. Han er glad for et par rummelige mørke jeans med masser af lommer til ens habengut, en T-shirt med et bandnavn eller en stor tryklås sweater, samt hans mørkeblå Converse. Ud over trøjen har han i skoletiden sin kappe, eller efter skolen en let læderjakke eller til vinterbrug, en tyk knælang jakke. Om vinteren hiver han gerne et varmt tørklæde om halsen og putter sine hænder i jakkelommerne. Han har næsten aldrig hue eller hat på; så skal det da virkelig være koldt! Han har det rart, når vinden suser ham om ørerne og håret hænger bag ham som en vimpel. Om venstre håndled har han sin fars armbåndsur, som han arvede, men han kigger næsten aldrig på det. Han glemmer det simpelthen. Men det er blevet en så indstuderet vane, at han aldrig glemmer at iføre sig det om morgenen.
Resten:
Interesser: Matthews store interesse er musikkens verden, som han har levet i siden han var 7 år og fik sin første guitartime hos en af hans fars venner, der levede af at undervise i guitarspil. Matthew spiller selv akustisk guitar og synger på et autodidakt plan. Han komponerer også og skriver sine egne tekster, og det er hans drøm en dag at udgive en CD, som kan fortrylle verden. Det fedeste for ham er, hvis han kan spille sin musik med et par venner og på den måde dele det, der fascinerer ham umådeligt. Hvis ikke det er musikken, så er han glad for at være sammen med vennerne, og suse rundt på sin kost. Han har spillet på Quidditchholdet som Angriber siden 4. år, som han føler er både en måde at repræsentere kollegiet på, men også at have et godt sammenspil med andre mennesker. Lektier er ikke just det, som han prioriterer øverst på sin dagsorden; men han laver dem altid, afleverer til tiden og yder en indsats i de fag, der interesserer ham – de praktiske fag, vel og mærke. Han keder sig, når der er for meget teori i for lang tid af gangen. Han er kendt for at tage små lure omme bagerst, når der er Magiens Historie sidst på formiddagen. Men han er også kendt for at være fantastisk engageret (og dygtig) i Flyvning. Han er dog ikke særlig stærk i de teoretiske fag, og selvom han er en god magiker i praksis, så er han på bar bund, hvad angår teorien i fagene.
Kan lide: Musisk sammenspil, Quidditch, vennerne, gode vittigheder, ferskner og blæsevejr. Af skolefag er Matthew glad for Flyvning, hvor han skal bruge sine hænder og kan suse rundt og mærke vinden omkring sig. Men hvis han skal blive nede på landjorden, så er han glad for Botanik og for Forsvar Mod Mørkets Kræfter, hvor der er et vist tempo.
Kan ikke lide: Er der en ting som Matthew kan tabe hovedet over, så er det illoyale og amoralske mennesker. Han mener, at man bør være sine venner tro igennem alt og at man i hvert fald ikke bør gå rundt og sige et, men ville gøre noget andet. Han føler heller ingen sympati for mennesker, der ikke har nogen venner, men som samtidig nægter at lade nogen trænge ind under deres skal.
Af fag bryder han sig ikke om Talmagi, der er fuldkommen ubegribeligt for ham om eftermiddagen og Magiens Historie. Han bryder sig heller ikke om store støvede teoribøger eller om mennesker, der kritiserer hans kost. Han har heller ikke meget til overs for mennesker, der har det hele i munden og fordømmer ham – og et konkret eksempel på den slags er Slytherineleverne, hvor størstedelen opfører sig hovent. Der findes enkelte fornuftige Slanger, men de fleste lever kun op til det ry, de har fået i Matthews øjne.
Største frygt: Matthew har en indgroet frygt for en dag at stå alene i en situation, hvor han kræver hjælp fra sine venner. Det er en ting, som der lurer i hans baghoved konstant, til trods for at han op til flere gange har fået håndgribelige beviser på, at hans venner altid vil være der for ham og han for dem. En konkret frygt, er at han en dag vil blive berømt og rig; så berømt, at han ikke længere vil være i stand til at mænge sig med de mennesker han ønsker og må bevæge sig rundt imellem mennesker, der ingenting siger ham, men bare ønsker hans selskab. Han har altid levet et sparsomt liv, og han har ingen ønsker om at avancere højere på rangstigen end han allerede er.
Største drøm: Matthew drømmer om en dag at udgive en CD, der vil udtrykke hans viden og glæde ved musik. Han føler, at det ville være den største ære, nogen ville kunne give ham for noget, hvis de ville høre hans musik derhjemme og nyde den. Som levevej kunne han godt forestille sig at blive komponist i Mugglerverdenen, men han ønsker samtidig heller ikke at give sit liv som magiker op fuldkommen, så han kunne godt tænke sig en levevej indenfor musik i den magiske verden – måske i et band? Han er optimistisk omkring sin fremtid.
Patronus: Hans Patronus har form af en smuk nattergal, der lynhurtigt basker med vingerne i selvforsvar og synger af fuld hals, hvis der går den noget på tværs.
Boggart: Matthews Boggart er en stor bugnende sæk med guldmønter, der hopper imod ham og truer med at opsluge ham i deres store væld af værdi. Den kommer af, at han frygter berømmelse og rigdom, som vil båndlægge hans liv og hans frihed til at vælge sine egne venner.
Amortentia dufte: Der er flere dufte, der vækker minder i Matthew. Duften af græs og lummer forår har altid pirket til minder fjernt i hans sind, om svundne somre i Irland, tilbragt med hans familie. Derfra stammer også hans glæde ved duften af ferskner, som der altid var tilgængelige.
Han er også glad for duften af lun morgenmad, når han er sulten; duften af god, stærk kaffe og duften af jord, der får ham til at tænke på Quidditch og dejlige stunder udenfor med ens venner.
Evt. race:
Forældre:
Fader: Thomas Duff McMahon – Forfatter til en del kendte værker i den magiske verden og poet (Troldmand, gik selv på Hogwarts i sin tid)
Moder: Brenna Gaire McMahon (tidligere Holloway) – Paramediciner (af mugglerblod)
Søskende: To yngre brødre og en ældre søster; søsteren Moira (19) der gik på Hogwarts og nu arbejder som healer på Skt. Mungos i London, den ældste af de to brødre James (10) og den yngste, David (8) De tre søskende har alle arvet en hel del af deres mors udseende, hvoraf Matthew har fået det meste fra sin far.
Dyr: Matthew har en cinnoberrød hornugle, der hedder Lennon; et navn den fik efter et af medlemmerne i den berømte rockgruppe The Beatles. Matthew har altid beundret den engelske gruppe enormt, og det at de til trods for deres succes blev ved med at spille og udvikle deres musikalske evner, bare ved at have viljen til at opnå noget stort.
Kost: Matthew har arvet sin farfars gamle Nimbus-prototype, Nimbus 1, der er en rødlig kost, fuldkommen umulig at vedligeholde, men som kan skyde omtrent den samme farve som 2001-udgaven. Hans far havde ingen interesse i den, da han ikke kunne flyve, så han gav den til sin søn, der forstod at udnytte den til fulde. Han har fået tilladelse til at flyve på den på Quidditchholdet, og den ligner en rød raket, når Matthew kommer susende over himlen i jagt efter Tromleren. Matthew er vild med den, og han fremviser den stolt ved kampene. Det er heller umuligt at få en tur på den, hvis man spørger ham. Slytherin kalder det ”et gammelt lig” – Matthew kalder det ”charmerende transport”.
Personlighed: Ved første øjekast virker Matthew som en meget ukompliceret og beregnelig dreng, der ikke skiller sig synderligt ud. Han er som oftest sprudlende glad, han elsker et godt grin blandt venner og der er intet, der er mere værdifuldt for ham, end hans venner. Han er vild med holdsport, hvor han både kan være social og udøve sine evner samtidig, og han går op i Quidditch med hele sit hjerte. Han er også glad for enkelte teoretiske fag, selvom han dog sjældent kan koncentrere sig om de hårdeste og mest teoretiske af dem. Han er ikke den skarpeste kniv i skuffen bogligt, men han er regnet for et talent, hvad angår Quidditch og at arbejde med mennesker. Og han arbejder hårdt i de fag, han ikke kan finde ud af, og afleverer til tiden. Med hans store personlighed og varme hjerte er han på talefod med næsten alle på slottet, og det er svært ikke at holde af den altid livlige irer. Han kunne aldrig finde på at svigte en ven i nød, og han vil krydse det vildeste hav og de hedeste flammer for at kunne redde en ven i problemer. Får man først vundet hans hjerte fuldkommen, ved man at han aldrig vil lade dig gå alene igen. Han har en stor bunke selvtillid, som han trækker på i en social gruppe; han er altid sig selv, han følger sin egen tøjstil og han nyder at kunne være, den han er og være respekteret for det.
I hans vennekreds er han kendt som ledertypen, der altid tager beslutningerne og som ikke er bange for at komme med et forslag til, hvad man kan lave. Når man arbejder sammen med ham i timerne, opdager man hurtigt at han tager styringen, men at han samtidig gerne vil lytte til, hvad gruppen har at sige. Det falder ham naturligt ind at lede. Det er blandt andet derfor, han håber på at blive anfører for Quidditchholdet. Under overfladen hviler der et tænksomt hoved, og en dreng der gemmer på mere end hvad øjet kan se. Hans musik er en af hans største lidenskaber, og man kan tydeligt se dybden i hans sjæl, når han sidder foran pejsen med sin guitar og vemodigt synger ind i flammerne. Han har drømme, som han håber på går i opfyldelse. Når han er alene, er han sjældent kun et stort smil. Men han har et muntert sindelag, og han plejer at sige at ”når enden er god, er alting godt”.
Fortidshistorie: Matthew blev født ind i den irske familie McMahon som den ældste søn, og allerede da hans forældre havde set ham åbne de mørke øjne og se op på dem, vidste de at der hvilede et stort ansvar på hans skuldre.
Familien McMahon var ingen almindelig irsk familie, og heller ikke nogen almindelig troldmandsfamilie. Thomas McMahon, Matthews engelske far, havde gået på Hogwarts og var efter tiden på skolen flyttet til Irland i søgning efter inspiration til hans første bog. Han forelskede sig i landskabet og den smukke paramediciner Brenna, og det varede ikke længe før at de flyttede til Limerick.
Matthew voksede op i et lille hus i provinsen med hans ældre søster Moira, og hans to yngre brødre.
Matthew havde altid været et livligt og udfarende barn. Han tog sine første skridt i en alder af 3 år, og siden da har han flittigt brugt sine ben. Han var altid meget optaget af at lege med sine søskende og forsøge at finde ud af løsninger på små problemer såsom hvordan man åbnede døren uden at røre dørhåndtaget, indtil han en dag fandt en kost oppe på loftet. Hans far havde gemt sin gamle kost væk af hensyn til børnene, men Matthew havde fundet den og slæbt den udenfor. Han havde hoppet op på den ligesom heksene i de mange tegnefilm, hans storesøster havde set om aftenen, og til hans forbløffelse lystrede kosten ham og fløj op i himlen. Han var fuldkommen lammet af overraskelse og røg direkte af den, men næste dag i al hemmelighed besteg han kosten. Og snart var det hans yndlingsbeskæftigelse, at flyve på kost.
Magien var et tabuemne i hans familie, mest på grund af hans far, der ikke ønskede at blande sin Mugglerkone ind i alle magikernes små problemer, men også på grund af hans far, der ikke følte at han vidste nok om magien til at opdrage børn med den. Men at skrive digte og bøger, det var noget han kunne!
Han måtte dog ændre sin opfattelse, da Moira fik sit brev fra Hogwarts. Hun var en kvik pige, der endte på Ravenclaw. Men da hun fik sit brev, fik Matthew også at vide at han var den næste. Og da han fyldte 11, landede der også et brev til ham.
Fordelingen[/b]
Ah.. Matthew McMahon. Søn af Thomas Duff McMahon, formoder jeg. var hattens første ord, da han satte sig på skamlen med den lusede hat over ørene. Han husker, at han tænkte ja og at han spejdede bekymret ud over alle de mange mennesker, der sad ved de fire langborde. Men du ligner ikke din far eller din kloge søster. Du har måske ikke et stort magisk intellekt, men du forstår at flyve! Og du er en menneskekender, en man kan stole på og en, der vil stå op for venner og en sag han kæmper for. Og det var snarligt efter det, at hatten råbte Hufflepuff!
Le blaireau amical
Matthew havde efterhånden gjort sig bemærket på Hufflepuff-kollegiet for sin vennesælighed, sin venlighed og sin urokkelige loyalitet. Han var kendt for altid at yde en hjælpende hånd, hvor den var behøvet; og der var ikke den ting, han ikke ville gøre for en ven. Uden at vide det, havde han endda vakt de ældre grævlingers opmærksomhed, og en dag blev han mødt af 6. års eleven James Holloway, som Matthew var bekendt med fra Quidditchholdet. James overrakte ham tavst et brev, forseglet med et logo med en grævling på gult lak og forsvandt uden et ord. Han åbnede det forundret, og læste den besked der var skrevet på gult pergament i sort blæk.
I løbet af sit 3. år blev Matthew indlemmet i Hufflepuffs særlige klan, le blaireau amical, som var både en stor hæder og anerkendelse for enhver grævling.
Den daværende puff-fader, Nathaniel Corwell, efterlod Matthew grævlingeringen ved hans 4. år og derved også positionen som Puff-fader over Hufflepuffs ærværdige klan, le blaireau amical.
Celebrity: Alex Turner
Andre karakterer: Horatio Edward Tennant og Leander Sylvester Blakeney
