Post by William 'Will' Darcy on Apr 3, 2010 14:58:12 GMT 2
Hvorfor ønsker du denne stilling: Tjah, siden trænger til lidt liv, og mangler desuden en lærer i Forsvar mod Mørkets Kræfter. Jeg har altid ment, at det er mere udfordrende at spille en voksen, det er grunden til, at jeg ansøger om lærerstillingen, da jeg også vil være hvor der sker noget, og ikke bundet til fx en forretning i Hogsmeade. Ja, og så er jeg selvfølgelig begejstret for HP-universet.
Fulde navn: William Darcy
Kaldenavn: Kun yderst få mennesker har lov at kalde William for Will. Normalt er det Prof. Darcy eller sir, til tider blot William.
Køn: Mand
Fødselsdag: 19/09 (34 år)
Fag: Forsvar mod Mørkets Kræfter
Forhold til faget: William har ikke altid været så fascineret af faget, Forsvar mod Mørkets Kræfter. I starten af hans skoletid var han mere optaget af Magiens Historie og Talmagi, da han anså det for mere anerkendte fag, men med tiden voksede hans interesse. Da han ankom til Hogwarts for ca. 4 år siden var det da også med hensigten at ansøge om stillingen i Talmagi, men ikke mindst til sin egen overraskelse hørte han sig selv ansøge om stillingen i Forsvar mod Mørkets Kræfter i stedet. Da forstod han hans virkelige kald.
Stav: Blodbøg med en kerne af enhjørningehår, 14”. Staven er udmærket til besværgelser.
Nationalitet: England, Derbyshire
Blodstatus: Fuldblods
Kost: William har aldrig nedladt sig til at dyrke flyvekunsten, udover hvad hans første år krævede af ham. Han har ikke rørt en kost siden.
Udseende:
Hår: Williams hår har en meget mørk brun farve, grænsende til det sorte, og krøller forholdsvist meget. Han er ikke typen der bruger timer på at sætte sit hår, det skal bare sidde, så det ikke bliver komplet uanstændigt. Men udover det passer han meget på det, og det er før blevet rost på grund af glans og konsistens. Desuden har han anlagt bakkenbarter.
Øjne: Williams øjne har en mørk og gylden farve, som man kan fristes til at kalde ravfarvet. Hans øjne er mandelformede og meget udtryksfulde, skønt han forsøger at skjule det. Han er ikke typen der går af vejen for at se folk i øjnene når han snakker med dem og han har betaget mangt en kvinde med sine øjne.
Kropsbygning: William er opdraget som en ægte aristokrat, som så han er, og det kan ses på hans holdning. Skønt han ikke hører til de højeste fører han sig rankt og med en stolthed som kun sjældent er set. Hans krop og sind er i fuldstændig harmoni med hinanden og man finder kun få med lige så velovervejede bevægelser. Som nævnt hører William ikke til de højeste, dog heller ikke de mindste, med sine 180 centimeter, men han er dog meget tilfreds med sig selv, og gør meget ud af at holde sig sund og i form, trods han stadig er i sine bedste år.
Hudfarve: William ynder at spadsere i naturen, og det kan skam også ses på ham, ikke kun på grund af hans fysik, men på grund af hans hud, som har en mørk glød, selv om vinteren, dog uden at se unaturlig ud. Han er nok ikke fyren med den reneste hud, hvilket få kan prale af at være, men han har ingen problemer med urenheder.
Tøjstil: William er meget omhyggelig med sit valg af tøj. Da han tilhører en gammel æt af fuldblods troldmænd og hekse er det yderst sjældent, at man ser ham i andet end troldmandstøj. Han tøj bærer dog præg af, at han hænger fast i fortiden. Det er nu ikke så meget som ham selv der har valgt det, men mere måden hvorpå han blev opdraget. Hans tøj er ofte gammeldags og ligner egentlig mest noget fra 1800-tallet med skjorte, halsklud, til tider handsker og høje støvler med sølvspænde, samt ikke at forglemme fadermorderen og kjolefrakken. Det hele bliver dog ofte dækket nogenlunde til af en kappe i vilkårlig farve, men som matcher resten af hans tøjvalg. Da han var yngre anså han det for noget pjat at gå rundt i sådan noget tøj, hvad var der galt i en enkel hvid skjorte og sorte cowboybukser? Men næh nej, den gik ikke, og nu har han vænnet sig til det og kan egentlig godt lide det, da han holder af at klæde sig pænt på. Han har også lært, at vende det døve øre til, når folk føler trang til at kommentere det.
Personlighed: William er vanskelig at gøre sig klog på. Da han i sin tid gik på Hogwarts var han blevet placeret på Ravenclaw, skønt mange mente, at han hørte til på Slytherin. Ikke fordi han var direkte ond, men det var bare det indtryk han gav. Han var altid lidt af en enspænder, havde ikke mange venner og i løbet af de syv år på skolen præsterede han ikke, at finde én, som han virkelig brød sig om og trivedes i selskab med. Han har aldrig været god til at møde nye mennesker og undgår det derfor helst, eller tager afstand til dem, hvis han har været så uheldig at befinde sig i samme rum som dem. Dette har resulteret i, at folk altid har taget grueligt fejl af ham. Hans afstand er blevet tolket som et udtryk for stolthed og ligegyldighed overfor andres følelser, ikke mindst fordi de fleste ved hvilken familie han kommer fra. De få venner han holder sig kender ham som en respektabel mand, der står ved sine fejl og mangler, men som har et hidsigt temperament. I sig selv er han egentlig en yderst betænksom mand, som holder af en livlig konversation, men altid er hudløst ærlig. Han er meget reserveret, ja, og hans temperament benægter sig ikke, men med tilpas tålmodighed er det muligt at trænge igennem til ham. Han lægger ikke skjul på, hvis han finder en person ubehagelig og man kan velsagtens kalde ham kræsen med sit valg af venner.
Williams facade fornægter sig kun sjældent, og hans afstand til folk er opretholdt konstant, også i hans undervisning. Der er ingen tvivl om, at han er utrolig dygtig til sit fag, og god til at lære fra sig er han også, men han vil aldrig ytre ønske om, at lære eleverne at kende udover undervisningen. På det punkt er han yderst professionel, og derfor holder han også mest af at undervise de store elever, da 1. årgang som regel ikke vil være mere end 11 år når de kommer, ikke andet end små børn.
Historie: William er vokset op på et stort gods i Derbyshire, hvor han har tilbragt det meste af sin barndom og sine ferier, med at gå rundt i parken og ride ture på sin hest. Mens han endnu var en ung knægt på 17 år døde hans far af et pludseligt hjerteanfald, og hans mor, som på det tidspunkt var i lykkelige omstændigheder, blev alene. Nogle måneder efter fødte hun Williams lillesøster, Catherine.
Williams liv har været præget af forældrenes høje rang blandt fuldblodsslægterne, og som mange af disse slægter ofte havde tendens til, levede de mere i fortiden end i nutiden. Baller og jagt var en del af hans hverdag når han var hjemme, men samtidig var de meget påpasselige med ikke at miste deres anseelse på det magiske område. Godset lå godt afsides med kæmpe græsarealer der hørte til, langt fra al civilisation, så der kunne de frit dyrke deres trolddomskunster. William vidste fra han var ganske lille, at han var en troldmand, hvordan kunne han være andet med de forfædre? Troldmænd og hekse i Darcy-familien har aldrig tilhørt ét kollegium gennem deres tid som fuldblodsslægt, det har altid været meget forskellige. William gik selv på Ravenclaw mens hans mor og tante gik på Slytherin og hans egen lillesøster kom på Hufflepuff, hvor hun i øvrigt går endnu, på 7. Årgang, og til stadighed brokker sig over, at det er hendes storebror der er lærer.
Som allerede nævnt har Williams interesse for Forsvar mod Mørkets Kræfter ikke altid eksisteret, men han vidste allerede da han afsluttede sin skoletid på Hogwarts, at han ville være underviser. Et yderst upassende erhverv for så anset en troldmand, mente hans mor, som altid havde været en meget dominerende kvinde, men William stod fast på sit. Hans mor havde haft en finger med i spillet de fleste steder i hans liv, men to ting havde hun ikke opnået: William havde ikke fulgt hendes ønske og var blevet ministeriemand, og det var heller ikke lykkedes at få ham giftet med en af frøkenerne fra de andre slægter. William er fortsat ungkarl, da han altid har ment, at man kun skal gifte sig hvis man elsker hinanden. Det har han dog ikke fortalt sin mor, som bare tror han er kræsen og krævende med hensyn til sin hustru.
Efter sin skoletid slog William sig ned på godset i Derbyshire, nogen skulle jo administrere det, når hans far ikke længere var til, men det var bestemt ikke et arbejde William holdt af. Han ville være underviser, han ville lære fra sig. Da hans mor døde ansatte han sig derfor en dygtig forvalter, og som 30-årig søgte han for første gang arbejde, med succes. Han har nu arbejdet på skolen 4 år, og han er stadig lige begejstret for det, som da han i sin tid startede som lærer.